Er selvforsvar straffri?
Selvforsvar kan i nogle tilfælde fritage en person for straf, men i praksis er det sjældent, fordi domstolen ikke anerkender det som lovligt nødværge. Men hvor går grænsen mellem lovligt nødværge og ulovlig vold?
Når straffesager omtales i medierne, hører man af og til, at en tiltalt handlede i selvforsvar og derfor ikke skal straffes for en handling, som – isoleret set – ville blive bedømt som en voldshandling. Der sigtes her til Straffelovens bestemmelse i § 13 om nødværge, hvorefter en handling kan være straffri, hvis den har været nødvenlig for at afværge et angreb. I praksis viser domstolene dog tilbageholdenhed med at godkende selvforsvar som frifindelsesgrund. Sådan var det også i den nylige, tragiske sag fra Grenå, hvor en 15-årig dreng stak en jævnaldrende ihjel. Her gjorde forsvareren for den drabstiltalte dreng gældende, at denne handlede i selvforsvar, men fik ikke medhold heri.
Baggrunden herfor er, at Straffelovens § 13 sætter ret snævre grænser for, hvornår der kan ske frifindelse, fordi der er handlet i nødværge. Der er følgende 3 centrale krav:
Uretmæssigt fysisk angreb
For det første skal handlingen have været nødvendig for at ”modstå et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb”, som der står i bestemmelsen. Man skal altså være udsat for eller på vej til at blive udsat for et angreb. En trussel er ikke nok. At man har følt sig truet kan derimod være en formildende omstændighed, der kan give anledning til nedsættelse af straffen.
Tidmæssigt afgrænsning
For det andet er det værd at bemærke, at der ikke længere kan udøves nødværge, når angrebet er afsluttet. At ”slå igen” er ikke at afværge et angreb. Også her kan det være en formildende omstændighed, hvis man gør gengæld mod angriberen eller det udarter sig til slagsmål.
Proportionalitet
For det tredje må afværgehandlingen ikke åbenbart gå ud over, hvad der er forsvarligt. Især denne betingelse er ofte udfordringen ved at påstå nødværge i en straffesag.
Nogle eksempler kan vise, hvad der ligger i denne tredje betingelse:
- Det vil åbenbart ligge ud over det forsvarlige at bruge kniv, hvis man udsættes for slag eller skub.
- Det vil også ligge udover det forsvarlige at skyde en indbrudstyv.
- Omvendt kan det efter omstændighederne være forsvarligt at dræbe en anden, som forsøger at begå drab.
I sagen fra Grenå blev det af forsvareren for den tiltalte dreng gjort gældende, at der forelå nødværge, da den tiltalte brugte kniv og derved dræbte den dreng, som han var blevet slået af. Det var med andre ord ”lige efter bogen”, jf. tredje betingelse ovenfor, at byretten og efterfølgende landsretten afviste nødværge og dømte for drab.
Så svaret på om selvforsvar er straffri, er et nej. Man kan ikke forvente, at retten godkender det, som mange opfatter som selvforsvar, som lovlig nødværge.
Det er desværre en uheldig tendens blandt drenge og unge mænd fra visse miljøer, at man bærer kniv i nattelivet for at kunne forsvare sig. Man har en forestilling om, at man derved kan skræmme en voldsmand væk, hvis man udsættes for et overfald eller bliver truet. Desværre sker det, at kniven ikke kun bliver trukket og vist frem til ”skræk og advarsel”, men den bliver også brugt. I sådanne situationer kan det vise sig håbløst at påberåbe sig nødværge.
Hvorledes man får bugt med denne uvane med at bære kniv er delvis et politisk spørgsmål. Trods skærpede straffe for ulovlig besiddelse af kniv, viser statistikken en stigning i antallet af sigtelser for ulovlig knivbesiddelse. En stigning i sigtelser afspejler ikke nødvendigvis en stigning i faktisk kriminalitet. Det kan også skyldes øget politimæssig indsats og opmærksomhed på området. Derfor er det vanskeligt at konkludere entydigt, om de skærpede straffe har haft en præventiv effekt på ulovlig knivbesiddelse. Generelt ser man dog, at skærpede straffe langtfra altid har den effekt, som var formålet, nemlig færre lovovertrædelser. Skal uvanen med at bære kniv kommes til livs, er en psykologisk/pædagogisk indsats (også) nødvendig, hvor information og informationskampagner må indgå.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os på info@lou.dk eller tel. 70.300.500.