Beskatning i forbindelse med bidrag ved separation og skilsmisse
Bodeling
Medmindre ægtefæller har aftalt særeje i ægteskabet, skal der ved skilsmisse tages stilling til deling af ægtefællers formue, ligesom der skal tages stilling til, om den ene ægtefælle skal betale den anden et løbende ægtefællebidrag (populært kaldt hustrubidrag), samt over hvor lang tid bidraget skal finde sted.
Ved ægtefællebidrag har den bidragspligtige fradrag for ydelsen, mens den bidragsberettiget skal indkomstbeskattes af ydelsen.
Alternativt kan ægtefæller som led i bodelingen aftale, at den som skulle have modtaget ægtefællebidraget, i stedet skal have et beløb svarende til, hvad vedkommende ville have modtaget løbende i ægtefællebidrag. Denne løsning har SKAT accepteret, og der skal således ikke ske beskatning af beløbet hos modtageren, ligesom modtageren naturligvis heller ikke har fradrag for beløbet.
Hvis man som fraskilte ægtefæller, som et andet alternativ, senere vælger, at overføre et beløb til den anden, anses dette som en gaveoverdragelse, hvilket udløser personlig indkomstbeskatning hos modtageren, og gavegiveren har ikke fradrag for gaven.
Forskellig beskatning
Den skattemæssige behandling er altså forskellig alt efter, om beløbet udredes som følge af bodelingen, som et efterfølgende engangsbeløb, eller om der er tale om et løbende ægtefællebidrag.
Skat har den 11. marts 2016 offentliggjort en sag om de skattemæssige konsekvenser ved en bodeling. I dette konkrete tilfælde blev et ægtepar skilt i 2011, og i forlængelse heraf indgik de en bodelingsoverenskomst i 2012, hvor alt, undtagen mandens aktier, blev delt. I sagen var der en aftale i mandens selskabsvedtægter som umuliggjorde, at manden kunne overdrage nogle aktier til hustruen på daværende tidspunkt. Aftalen mellem ægtefællerne blev derfor, at hustruen skulle modtage 20 pct. af nettofortjenesten ved et senere salg af aktierne. I 2015 blev selskabet solgt. Ved en efterspørgsel hos Skatterådet blev det fastslået, at under de konkrete omstændigheder kunne formueoverførslen til den tidligere hustru, anses som led i bodelingen, og formueoverførslen var derfor skattefri. Der er dog ikke megen tvivl om, at Skatterådet i sagen sender et signal om, at en senere formueoverførsel mellem tidligere ægtefæller vil blive vurderet med henblik på, om overførslen fortsat kan anses som et led i en bodeling.
Landsskatteretten havde samme kritiske tilgang i en sag fra januar 2016, som omhandlede fradrag for ægtefællebidrag. Der var her tale om et ægtepar, som blev skilt efter 25 års ægteskab. Ægtefællerne havde indgået et frivilligt forlig i 1999 om, at de skulle hjælpe hinanden økonomisk resten af deres levetid ved behov. Der blev ikke fastsat et ægtefællebidrag ved bodelingen. Da manden i 2009 mistede sine dagpenge, betalte hustruen 120.000 kr. pr. år til ham i perioden 2009-2011. Hustruen ønskede nu fradrag for dette bidrag, hvilket blev afvist af SKAT og sidenhen af Landskatteretten med den begrundelse, at den frivillige aftale ikke var tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid. Ægtefællerne havde således ikke indgået en bindende aftale, og hustruen var derfor ikke forpligtet til at betale bidraget, og hun kunne derfor ikke få fradrag.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte LOU Advokatfirma enten på info@louadvokatfirma.dk eller på tel. 70 300 500.