PROCES og RETSSAGER

Konflikter kan opstå, uanset hvor velforberedte og motiverede parterne er, når de indgår en aftale. Stridigheder og tvister lægger beslag på mange ressourcer hos alle involverede, og de bør derfor løses hurtigst muligt og under anvendelse af færrest mulige midler. Det bestræber vi os på hos LOU Advokater – altid med klientens interesser på både kort og langt sigt for øje.

Det beror på en konkret vurdering at afgøre, hvordan en konflikt bedst løses. Hvis parterne ikke kan tale sig til rette på egen hånd, skal det vurderes, om tvisten skal løses ved retsmægling, mediation, eller om en rets- eller voldgiftssag er nødvendig.

Retsmægling og mediation
LOU Advokater rådgiver og repræsenterer vores klienter i forbindelse med retsmægling og mediation, der begge er metoder til at få løst en konflikt ved forhandling og drøftelse. Forhandlingerne styres af en særligt uddannet forhandler, hhv. en retsmægler og mediator. Retsmægling anvendes, når en retssag er anlagt og således verserer, mens mediation kan bruges, inden der er anlagt sag.

Retssager
LOU Advokater rådgiver og repræsenterer dig i forbindelse med proces og retssager. Retssager kræver som regel følgende procedure:

  • Forhåndsvurdering af sagen
  • Udarbejdelse af processkrifter
  • Bevisførelse, herunder evt. syn og skøn og/eller sagkyndige udtalelser
  • Indkaldelse af vidner
  • Repræsentation under hovedforhandlingen ved retten
  • Eventuel anke af dommen

Voldgift
Voldgift er et alternativ til en retssag. I nogle kontrakter har parterne valgt, at tvister skal afgøres ved voldgift, i andre sager bliver partnerne enige om, at løse en konflikt ved voldgift i stedet for retssag. Voldgiftssager afgøres ofte hurtigere end retssager, og der er også andre fordele ved voldgift.
LOU Advokater rådgiver og repræsenterer sine klienter i forbindelse med voldgiftssager.

Sagerne involverer oftest:

  • Nedsættelse af voldgiftsret
  • Valg af voldgiftsdommere
  • Processkrifter
  • Håndtering af tavshedspligt
  • Hovedforhandling

I byggeriet repræsenterer vi ofte klienter ved Den faste Voldgiftsret for Byggeri og Anlæg (VBA).