FORÆLDREMYNDIGHEDS- OG BOPÆLSSAGER

Forældremyndigheds- og bopælssager
Man har som udgangspunkt fælles forældremyndighed over fællesbørn, og det har man også typisk efter en evt. skilsmisse.
I skal aftale, hvem jeres børn skal bo hos, men hvis I ikke kan blive enige om det, kan I bede Familieretshuset om hjælp. Familieretshuset kan dog ikke træffe endelig afgørelse, så hvis I ikke kan blive enige om forældremyndigheden eller bopælen hos Familieretshuset, er det op til domstolene at afgøre.
Hvis jeres konfliktniveau er højt, eller I ikke er på talefod, kan det være en fordel, at du får en advokat til at varetage dine interesser.

Børnebidrag
Hvis forældrene efter en skilsmisse fortsat har fælles forældremyndighed, og børnene bor lige meget begge steder, fastsættes der ikke børnebidrag af Familieretshuset. Hvis den ene part derimod har børnene mere end den anden, kan der ansøges om børnebidrag. Bidraget kan aftales i almindelighed mellem forældrene, hvis disse kan blive enige om størrelsen på bidraget, eller det kan fastsættes af Familieretshuset.