BOLIGHANDLER

LOU Advokater er din juridiske partner i din bolighandel.

Vi gennemgår handlen med dig og medvirker til, at der ikke kommer nogen overraskelser, der kan  gøre drømmen om hus, sommerhus eller ejerlejlighed til et mareridt. Vi gennemgår blandt andet:

Det finansielle:

  • Er du godkendt af banken?
  • Er huset godkendt?
  • Har du overvejet lånetype?

Købet og handlens dokumenter, bl.a.:

  • Købsaftalen – indeholder den faktisk det, I har aftalt?
  • Tilstandsrapport – hvordan er standen?
  • El-eftersyn – hvordan er det elektriske?
  • Ejerskifteforsikring – gælder der særlige forbehold?
  • Energimærke – er energitilstanden god?
  • Reglerne om fortrydelse – hvad, hvis du fortryder?
  • Bilagene til handlen, herunder:
  • Tingbogsattest.
  • Servitutter – begrænsninger i anvendelsen?
  • BBR – er ejendommen korrekt registreret?
  • Ejendomsdatarapport – er der særlige forhold for ejendommen, der kan give problemer af økonomisk eller anvendelsesmæssig karakter?

Særligt for ejerlejligheder:

Ved ejerlejligheder gennemgår vi foruden de førnævnte dokumenter bl.a. også:

  • Vedtægter – gælder der særlige regler?
  • Regnskab – hvordan er foreningens økonomi?
    Er der risiko for, at der kommer ekstra regninger?
  • Generalforsamlingsreferater – er der aftalt noget,
    der berører køber?
  • Er der enkeltejere, der ejer særligt store eller flere mindre lejligheder, og som derfor har meget at sige på generalforsamling?

Særligt for andelsboliger:

Er der tale om en andelsbolig, gennemgås foruden vedtægter, regnskab og generalforsamlingsreferater særligt ejendommens økonomi, herunder økonomiske nøgletal, lånetyper, løbetid samt eventuelle finansielle risici.

Gennemførelse af handlen:

LOU Advokater hjælper dig gennem tinglysning af skøde og øvrig gennemførelse af handlen – også i tilfælde, hvor køber og sælger har fundet hinanden uden medvirken af mægler.

Prispolitik:

Vore priser er sat, så vi kan yde en kvalificeret rådgivning, som vi kan stå inde for, og som sikrer, at du kan sove trygt om natten.

Prisen afhænger bl.a. af, hvorvidt der alene er tale om køberrådgivning, eller om vi også skal forestå berigtigelse (handlens gennemførelse med tinglysning m.v.).

Det har endvidere betydning, hvilken type ejendom, der handles.

Derfor er du velkommen til at kontakte os for at få  et uforpligtende tilbud på netop din handel.

Vi glæder os til at hjælpe dig i hus.