Handler en ægtepagt ikke kun om skilsmisse?
Der er mange, der har den opfattelse, at en ægtepagt kun handler om, hvad der skal ske, hvis man bliver skilt. Det er dog ikke tilfældet. En ægtepagt bør både tage stilling til, hvad der skal ske i tilfælde af skilsmisse, og hvad der skal ske i tilfælde af død.
Formuefællesskab
Bliver man gift, så har man som ægtefæller som udgangspunkt formuefællesskab. Formuefællesskabet omfatter alt, hvad man ejer ved ægteskabets indgåelse, og hvad man senere erhverver.
Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død, og når formuefællesskabet ophører, skal formuen gøres op og deles lige imellem ægtefællerne.
Det ændrer dog ikke ved, at man som ægtefæller som udgangspunkt kun kan disponere over egen formue, ligesom man som ægtefæller som udgangspunkt kun hæfter for egen gæld.
Formuefællesskabet mellem ægtefæller kan ophæves helt eller delvist ved ægtepagt.
Hvad betyder en ægtepagt?
En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om særeje, hvor man som ægtefæller tager stilling til, om der er noget, der skal holdes uden for formuefællesskabet, og derfor ikke deles i det tilfælde, at formuefællesskabet ophører. Det kan f.eks. angå bestemt aktiver eller hele eller en del af formuen.
Der findes forskellige former for særeje og forskellige mulige konstruktioner, der kan anvendes afhængig af, hvad man ønsker. De fleste vil derfor opleve, at det er muligt at lave en konstruktion, der passer til deres behov og ønsker. Derfor anbefaler vi også, at man søger vejledning hos en med speciale inden for dette område, så man sikrer, at man får den rigtige løsning.
Særejeformer: Skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje?
Der findes reelt tre former for særeje: skilsmissesæreje, kombinationssæreje og fuldstændigt særeje. I praksis bør man dog aldrig vælge skilsmissesærejet, da det alene sikrer særeje ved skilsmisse og ikke ved død og ikke sikrer den af parterne, der måtte blive længstlevende.
Vælger man kombinationssærejet, har man særeje ved skilsmisse, og ved død vil førstafdødes særeje blive til delingsformue og indgå i formuefællesskabet, imens længstlevendes særeje forbliver længstlevendes særeje og ikke skal deles med førstafdøde. På denne måde kan længstlevende også sidde i uskiftet bo. Denne særejeform er den mest begunstigende for længstlevende ægtefælle.
Vælger man derimod fuldstændigt særeje, har man også særeje ved skilsmisse, men ved død vil førstafdødes særeje forblive særeje og ikke indgå i formuefællesskabet. Tilsvarende vil længstlevendes særeje forblive særeje for længstlevende. Ved det fuldstændige særeje kan længstlevende ikke sidde i uskiftet bo, og længstlevende vil i sidste ende få en mindre andel af den førstafdødes værdier. Selvom ægtefæller har fuldstændigt særeje, arver man dog fortsat hinanden. Ønsker man ikke det, skal man oprette et testamente.
Hvordan oprettes en ægtepagt?
En ægtepagt skal være skriftlig, og den er først gyldig, når den er tinglyst. Hvis ægtepagten ikke er tinglyst, har ægtepagten ingen virkning, heller ikke selvom parterne har underskrevet ægtepagten.
Janni Norup, advokat og Johanne Holm, advokatfuldmægtig
Den 4. maj 2020