Medarbejderaktier

Medarbejderaktier kan i de fleste tilfælde modtages uden at det umiddelbart har skattemæssige konsekvenser for medarbejderen.

Ethvert vederlag for udførelse af arbejde i et ansættelsesforhold er skattepligtigt for modtageren i overensstemmelse med de almindelige regler for opgørelse af den skattepligtige indkomst i Statsskatteloven. Det netop nævnte betyder således, at skattepligten indtræder, uanset hvilket løngode medarbejderen modtager som vederlag for det udførte arbejde. Når der er tale om, at et vederlag ikke udbetales i form af penge, opstår der selvsagt behov for værdiansættelse af det pågældende vederlag. Værdiansættelsen på udbetalingstidspunktet danner herefter grundlag for beskatning af medarbejderen.

Det er velkendt, at der i relation til visse løngoder, såsom fri bil, mobiltelefon og bredbånd mv., findes standardiserede regler for værdiansættelsen af det enkelte formuegode og dermed fastsættelsen af medarbejderens beskatningsgrundlag. I relation til medarbejderaktieordninger (i det følgende anvendes for nemheds skyld ordet ”medarbejderaktier” som en samlet betegnelse for de værdipapirer/finansielle incitamenter, der kan anvendes i forbindelse med aflønning af medarbejdere) blev reglerne gjort lettere tilgængelige ved en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2016.

Tidspunkt for beskatning
Det grundlæggende element i beskatning af tildelte medarbejderaktier er herefter, at beskatningstidspunktet udsættes til det senere tidspunkt, hvor aktien realiseres og de økonomiske konsekvenser af tildelingen derfor kendes præcist. Såfremt en virksomhed benytter sig af en medarbejderaktieordning i forbindelse med aflønning af sine ansatte, fraviges således det ovenfor beskrevne udgangspunkt om værdiansættelse og beskatning af et løngode på tildelingstidspunktet, idet medarbejderaktierne kan modtages af medarbejderen uden skattemæssige konsekvenser – i hvert fald i første omgang. Det er vigtigt at notere sig, at skattefriheden alene relaterer sig til, at tildelingen af medarbejderaktierne mv. ikke udløser hverken krav om indeholdelse af A-skat hos virksomheden eller krav om, at medarbejderen selvangiver tildelingen med beskatning i tildelingsåret til følge. Først når medarbejderaktierne på et senere tidspunkt sælges, beskattes avancen ved salget.

Den avance, der på et tidspunkt realiseres af medarbejderen, kvalificeres som aktieindkomst og dermed ikke som personlig indkomst for den pågældende. Forskellen har stor betydning, idet aktieindkomst beskattes med op til 42 %, hvorimod personlig indkomst beskattes marginalt (skatten af den sidst tjente krone) med op til 56,5 %.

Det er en betingelse for ordningens anvendelse, at der er tale om aktier i det selskab, hvor medarbejderen er ansat, eller i et koncernforbundet selskab. Herudover er det en betingelse for reglernes anvendelse, at der er indgået en formel aftale mellem parterne om, at en del af medarbejderens løn modtages i form af aktier.

Maksimalt ti procent
Ifølge reglerne fra juli 2016 er det endvidere en betingelse for i første omgang at kunne modtage medarbejderaktier uden skattemæssige konsekvenser, at værdien af aktierne ikke overstiger 10 % af medarbejderens samlede vederlag. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det samlede vederlag indeholder samtlige løndele, herunder også arbejdsgiverens bidrag til en evt. pensionsordning. Såfremt grænsen på 10 % overskrides, beskattes den overskydende værdi som almindelig lønindkomst; dvs. med op til 56,5 %.

Nu er regler på skatteområdet sjældent stationære, hvilket også er tilfældet, når talen falder på medarbejderaktier. Allerede i november 2017 indgik regeringen og en række forligspartier aftale om en såkaldt ”erhvervspakke”. Pakken indeholdt bl.a. forslag om forbedring, som det blev udtrykt, af de ovenfor nævnte regler vedrørende tildeling af medarbejderaktier.

På baggrund af den omtalte erhvervspakke fremsatte Skatteministeriet herefter d. 28. februar i år et lovforslag om bl.a. ændring af reglerne for beskatning af medarbejderaktier. Ikke alle dele af den omtale erhvervspakke er blevet implementeret i det fremsatte lovforslag, hvilket dog ikke skal omtales nærmere i det følgende.

Med det nu foreliggende forslag forhøjes den ovenfor nævnte grænse fra 10 % til 20 % af lønnen vedrørende ordninger, der tildeles en medarbejder efter den 1. januar 2018. Det er imidlertid en betingelse for, at en virksomheds medarbejdere kan modtage op til 20 % af lønnen i form af medarbejderaktier, at mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes at deltage i ordningen. Det netop nævnte skal ses i lyset af, at reglerne fra juli 2016 gjorde det muligt for en virksomhed at tilbyde medarbejderaktier til en eller flere medarbejdere efter virksomhedens egen, suveræne vurdering. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a. at, forslaget giver øget mulighed for selskabers mulighed for ved brug af aktieløn at motivere, aflønne og dele ejerskabet til selskabet med medarbejderne. Såfremt selskabet ikke ønsker at dele med helt så mange medarbejder (mindst 80 %) vil ordningen fra 2016 dog fortsat være gældende, såfremt 10 % grænsen ikke overskrides.

Såfremt det fremsatte lovforslag vedtages i sin nuværende form, vil reglerne træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2018.

AKTIER, Carsten Palsgaard, advokat.