Nyt system for boligbeskatning

Et bredt politisk flertal har nu indgået aftale om, hvordan boligbeskatningen skal udformes fremover.

Som det vil være de fleste bekendt, blev der den 2. maj indgået en bred politisk aftale blandt partierne i Folketinget om indførelse af et nyt boligskattesystem.

Aftalen om et nyt boligbeskatningssystem er kulminationen på en årelang politisk debat og skal ses i sammenhæng med, at et bredt, politisk flertal allerede i 2016 indgik forlig om et såkaldt nyt og moderne ejendomsvurderingssystem til afløsning af det gamle vurderingssystem, der reelt har været sat ud af kraft siden 2011. Det nye vurderingssystem skal anvendes første gang i forbindelse med vurdering af ejendomme i 2018.

For at sikre, at de samlede boligskatter ikke stiger voldsomt i forbindelse med overgang til det nye vurderingssystem, havde forligspartierne en bunden opgave i form af at nå til enighed om et nyt og samlet boligbeskatningssystem. Dette er nu sket i form af den forligsaftale, der blev indgået den 2. maj 2017.

Det nuværende system
Ejendomsskatterne indeholder to elementer, nemlig grundskyld og ejendomsværdiskat. Grundskyld betales på baggrund af ejendommens grundværdi. Skatten beregnes ud fra grundskyldspromillen som varierer fra kommune til kommune og fastsættes kommunalt. Beregningsgrundlaget (grundværdien) reguleres i øjeblikket med den såkaldte reguleringsprocent, som for 2017 udgør 5,5 promille. Grundskyldspromillen, som kommunerne fastsætter, skal ligge i intervallet mellem 16-34 promille.

Grundskylden er en flad skat i den forstand, at skattesatsen ikke stiger afhængig af grundens værdi. Grundskylden har ikke været omfattet af skattestoppet, idet såvel beregningsgrundlaget som skattesatsen (grundskyldspromillen) har kunnet stige.

Ejendomsværdiskatten derimod har været omfattet af skattestoppet fra 2002. Det betyder, at beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten ikke har kunnet overstige ejendomsvurderingen for 2001 med et tillæg på 5 %. I øjeblikket beskattes ejerboliger med 1 % af ejendommens værdi op til kr. 3,04 mio. og med 3 % af den værdi, der overstiger grænsen på kr. 3,04 mio. Knækket i skatteberegningen på kr. 3,04 mio. har ligget fast siden indførelsen af skattestoppet i 2002.

Den nye aftale om ejendomsbeskatning
Det ovenfor beskrevne beskatningssystem ophører ved udgangen af 2020.

I relation til grundskylden indefryses kommende stigninger i perioden fra 2018-2020 i en såkaldt midlertidig, kommunal indefrysningsordning. Stigningerne vil være relateret til den ovenfor nævnte reguleringsprocent, der som nævnt for 2017 udgør 5,5 %, ligesom stigninger kan være relateret til kommunernes fortsatte adgang (frem til 2021) til at forhøje grundskyldspromillen. ”Indefrysning” er udtryk for en skatteudskydelse, og må derfor ikke forveksles med ”fastfrysning”.

Indefrysningen sker automatisk, og man skal ikke betale renter af de indefrosne beløb. Bemærk, at der ikke på samme måde er behov for indefrysning af ejendomsværdiskatten, idet denne allerede er omfattet af det gamle skattestop og derfor ikke stiger frem til 2021.

Når det nye system træder i kraft i 2021, vil alle stigninger i boligskatter – dvs. såvel ejendomsværdiskat som grundskyld under ét – automatisk blive indefrosset for eksisterende boligejere således, at stigningerne først skal betales, når boligen på et tidspunkt sælges. Der skal imidlertid betales rente af de indefrosne beløb svarende til den rente, der gælder for den eksisterende indefrysningsordning for pensionister – dvs. i 2017 1,24 %. De indefrosne beløb vil fremadrettet fremgå af årsopgørelsen. Ønsker man at betale sine boligskatter løbende, kan ordningen fravælges. Løbende betaling vil også være realiteten for nye boligejere efter 2021, idet muligheden for indefrysning kun er tilgængelig for eksisterende boligejere.

Herudover er det centralt i forliget, at der indføres et såkaldt forsigtighedsprincip således, at beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne nedsættes med 20 %. Herved minimerer systemet skadevirkninger af forkerte ejendomsvurderinger.

Som nævnt beregnes grundskylden i dag på baggrund af den såkaldte grundskyldspromille. Grundskyldspromille varierer fra kommune til kommune, men skal i dag ligge i intervallet 16-34. Efter det nye system vil promillen ikke kunne overstige 30 samtidig med, at den nedre grænse på 16 promille afskaffes. Grundskylden vil dermed fremadrettet maksimalt kunne udgøre 0,3 % af ejendommens grundværdi. Promillen vil fortsat være forskellig fra kommune til kommune, men som en nyskabelse, vil det ikke længere være kommunerne selv, der fastsætter promillen, som derimod vil blive fastsat ved lov. Promillen vil blive fastsat som et loft for den enkelte kommune, der gælder frem til 2025. De stedlige kommunalbestyrelser vil dermed fremadrettet kun kunne sætte grundskyldspromillen ned, men altså ikke op.

Ejendomsværdiskatten, der i dag udgør 1 % af ejendomsværdien op til kr. 3,04 mio. og 3 % af det beløb, der ligger over progressionsgrænsen, nedsættes til 0,55 % for ejendomsværdi op til kr. 6 mio. Det er dog værd at notere sig, at der er tale om en forventet skattesats samt en forventet progressionsgrænse, idet såvel sats som progressionsgrænse først fastsættes endeligt i 2020, når de ejendomsvurderinger, der vil danne grundlag for beskatningen fra 2021, er kendte. For ejendomsværdi udover kr. 6 mio. forventes skattesatsen at blive fastsat til 1,4 %.

Det er formentligt for tidligt at sige noget skråsikkert om, hvem der ender med at få glæde af det nye system, og hvem der evt. ender med at skulle betale mere. De politiske udmeldinger er, ikke overraskende, at det nye system kommer ”næsten” alle til gode. Om det ender med at blive en realitet, må alene tide vise.

De nye regler, der forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2021, betyder, at det gamle boligskattestop fra 2002 er afskaffet.

JURA, Carsten Palsgaard, advokat.