SKILSMISSE OG BODELING

Separation og skilsmisse
En separation og skilsmisse er en svær situation, og derfor er det vigtigt, at processen foregår roligt og under ordnede forhold – specielt hvis der er børn involveret. Et godt samarbejde med en skilsmisseadvokat giver en god start på en vanskelig situation.

LOU Advokatfirma rådgiver og repræsenterer dig i forbindelse med separation, skilsmisse og bodeling.

En skilsmisse kan foregå i to tempi. Hvis I er enige om skilsmisse, kan I blive skilt uden forudgående separation. Hvis I er uenige om skilsmisse, skal I være separeret i minimum et halvt år, før I kan blive skilt.

I bør begynde med at udfyldt og indsende en separations- eller skilsmisseansøgning, som kan hentes på familieretshuset.dk. Vi anbefaler, at I taler med en skilsmisseadvokat, inden I indsender blanketten.

Når I har været separeret i et halvt år, kan I få bevilget skilsmisse.

Skilsmisse og bodeling
Efter en skilsmisse skal de tidligere ægtefællers bo gøres op og deles mellem parterne. Delingen afhænger blandt andet af, om der er delingsformue, særeje eller delvist særeje.
Hvis fællesboet er komplekst, eller I ikke kan blive enige, kan det være en fordel at søge advokatbistand. I kan også indbringe sagen for skifteretten, hvis I ikke kan blive enige om bodelingen.