Forsikringsret – Hvad kan det koste, når barnet bruger bilen?
I et nyhedsbrev tidligere i år omtalte vi en afgørelse fra Højesteret, der omhandlede forsikringserstatning ved trafikuheld, hvor det var forsikringstagers datter, der førte bilen, og blev anset som fast bruger af denne.
Vi har i anledning heraf modtaget en del spørgsmål, der angår de nærmere konsekvenser, f.eks. hvad kan det komme til at koste. Det vil vi herved følge op på.
Det følgende tager sigte på en situation, hvor en bil er registreret med en forælder som ejer og forsikringstager. Det er dog vedkommendes barn, der er fast bruger af bilen, og evt. også reelt ejer denne. Årsagen til et sådant arrangement vil ofte være, at man herved kan opnå en betydelig besparelse på forsikringspræmien. Yngre bilister har statistisk set langt flere forsikringsskader, og er dermed meget dyrere end ældre.
Eksempel
Som eksempel lægges til grund, at sønnen på 21 er reel ejer og fast bruger af bilen, men det er mor, der er 47 og elitebilist, der efter aftale med sin søn er registreret som ejer og forsikringstager. Det lægges videre til grund, at forsikringsselskabet ikke er oplyst om de faktiske forhold – dvs. at lovens regler om urigtige oplysninger finder anvendelse.
For mor er præmien for ansvar og kasko kr. 6.000 pr. år. Skulle sønnen selv tegne forsikringen hhv. være registreret som fast bruger, ville præmien for samme dækning være kr. 18.000, altså tre gange mere.
Dækningen ved skader vil herudfra være begrænset til 1/3.
Kaskoskade – skade på sønnens bil
Kører sønnen bilen i grøften med en kaskoskade på kr. 60.000 til følge, da vil erstatningen være 1/3, eller kr. 20.000. Resten må han klare selv.
Ansvarsskade
For ansvarsskader overfor andre, dvs. skade på andet køretøj og/eller personskade gælder, at forsikringsselskabet, uanset de urigtige oplysninger, hæfter fuldt ud overfor skadelidte.
Forsikringsselskabet har imidlertid adgang til regres overfor den ansvarlige for skaden, konkret sønnen.
Er sønnen eksempelvis ansvarlig for en påkørsel af en anden bil, der har en værdi på kr. 600.000, som bliver totalskadet, vil forsikringsselskabet udbetale fuld erstatning til ejeren af den anden bil, men samtidig har forsikringsselskabet er regreskrav mod sønnen på 2/3 af erstatningen, dvs. kr. 400.000.
Opstår der personskade, f.eks. tab af erhvervsevne, kan erstatningsbeløbet være meget højt. Er der f.eks. tale om et samlet erstatningsbeløb på kr. 3 mio., vil det udløse er krav mod sønnen på kr. 2 mio. Det vil være en voldsom gæld i ung alder.
Forsikringsselskabet vil slet ikke tegne forsikring
Der kan være tilfælde, hvor forsikringsselskabet slet ikke ville tegne forsikring for sønnen. Visse selskaber har således en politik, hvorefter man slet ikke tegner forsikring for personer under en vis alder. Typisk er dette dog kun gældende for visse risikobetonede biler, ”hurtige biler”.
Forholder det sig således, vil der slet ikke være dækning for skader.
Undtagelse til reglerne
Til reglerne gælder der en undtagelse, en såkaldt lempelsesregel, hvorefter der, til trods for de urigtige oplysninger, alligevel udbetales hel eller i hvert fald en større erstatning hhv. at regreskravet nedsættes eller helt bortfalder.
Undtagelsen forudsætter imidlertid – helt overordnet – at de urigtige oplysninger er undskyldelige, at der ikke er noget at klandre sønnen. Det vil være meget sjældent, at man vil anses det for at være tilfældet.
Fast bruger – må man ikke låne sin bil ud til sit barn?
Reglerne i reduceret eller bortfald af dækning hhv. regreskrav gælder kun, såfremt der fastslås ”et fast brugsforhold”. Det betyder, at det udelukkende eller for langt hovedpartens vedkommende er barnet, der bruger bilen, som var det barnets egen.
Derfor vil reglerne ikke indebære risiko i forhold til, at man fra tid til anden låner bilen ud til sit barn.
Er man i tvivl, kan man spørge forsikringsselskabet og evt. få barnet noteret som ”medbruger”.
Er der spørgsmål til det anførte eller andre emner indenfor forsikringsret, så kontakt gerne Nicolai A. Clausen på nc@lou.dk eller 70 300 500.